Administrerende direktør for Nordisk Wavin, Per Dollerup Mikkelsen, gennem de sidste 9 år, takker ved årsskiftet af. Han efterlader en stærk virksomhed, som i 2020 til dato har leveret det bedste resultat nogensinde.
Nordisk Wavin indgår i den globale Wavin koncern, som igen er ejet af det Mexicanske selskab Orbia. Den globale Wavin koncern gennemfører ved årsskiftet en omfattende ændring af sin struktur, med færre ledelseslag og en enklere og slankere organisation. Det betyder at de fire Nordisk lande, som i dag er ledet af Per Dollerup Mikkelsen, fremover vil blive slået sammen med Tyskland, Østrig, Schweitz, Holland og Belgien i en stor Nordvest europæisk region. Der kommer således ikke en efterfølger for Per Dollerup Mikkelsen på direktørkontoret i Hammel, idet hele denne region fremover vil blive ledet af tyske Michael Schuster.
Wavin koncernen har produktion i mere end 40 lande og beskæftiger 11.500 medarbejdere på verdensplan. I de fire Nordiske lande omsætter Wavin ca. DKK 1,5 mia. og beskæftiger ca. 600 medarbejdere.
Per Dollerup Mikkelsen vil nu hellige sig arbejdet i diverse bestyrelser. Han er allerede formand for bestyrelsen i selskabet Wendelbo Interiors A/S, der er kontrolleret af kapitalfonden Maj Invest Equity, ligesom han har erfaring fra flere andre danske og udenlandske bestyrelser.