Den skånske rugbyklub Pingvin Rugby Club vandt kampen om at indsamle flest tomme emballager i Sverige. Konkurrencen kaldes for Föreningskampen, og det er Pantamera, som står bag.
Det lykkedes medlemmer fra rugbyklubben at indsamle ikke mindre end 187.000 tomme emballager. Det får de 15.000 kr. for – og så naturligvis de mange rare pantpenge.
Det er 6. gang, der holdes en foreningskamp. Idéen er ikke bare at få indsamlet mange pantbelagte emballager, men også at få fat i alle de beskadigede og emballagerne efter de privatimporterede drikkevarer. Konkurrencen kaster også midler tilbage til det svenske foreningsliv. Sidste år blev det til over 17 mio. svenske kr.