Thomas Dohse (50) er udnævnt til ny projektleder for den store emballagemesse, interpack. Han efterfølger Bernd Jablonowski, der går videre til Messe Düsselsdorfs ledelsesteam som administrerende direktør.
Thomas Dohse har været en del af Messe Düsseldorfs projektledelsesteam for interpack siden 2005 og har gennem årene opbygget et omfattende netværk af kontakter i den globale emballagebranche.
Thomas Dohse var også den operationelle leder for interpack 2017, hvor han blandt andet var manden bag initiativet “Save Food” og de specielle udstillinger under begrebet “innovation park”.
Årets interpack 2020, som skulle have været arrangeret 7. – 13. maj, blev annulleret på grund af coronapandemien. Nye datoer er nu i stedet den 25. februar til 3. marts 2021.
Messe Düsseldorf oplyser i en pressemeddelelse, at den har truffet og træffer alle de hygiejniske og andre foranstaltninger, der kræves for at sikre gennemførelsen af sine messer og for at beskytte både udstillere og besøgende.