Christine Hoeg Hanson er ny kommunikationskonsulent i Plastindustrien, hvor hun blandt andet får til opgave at understøtte brancheforeningens arbejde med at fremme plastens image via formidling af gode virksomhedshistorier.
Hun er uddannet som kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS i 2018. Christine Hoeg Hanson kommer fra en stilling hos Altinget, hvor hun har arbejdet med intern kommunikation, kampagner og research af politiske forhold og målgrupper.
Ud over at arbejde med formidling af virksomhedshistorier og at skabe opmærksomhed omkring plastmaterialets mange nyttige anvendelsesmuligheder bliver Christine Hoeg Hanson også tilknyttet brancheforeningens arbejde med at tiltrække unge til erhvervsuddannelsen som plastmager.