Hver eneste dag skyller EU-landene mange tusinde tons mikroplast ud i Nordatlanten. Forskere skal nu undersøge, hvor skadeligt det er for de nordatlantiske havdyr og miljøet.
-Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem, siger Jamileh Javidpour, der er marinøkolog ved Syddansk Universitet.
Hun er en del af HOTMIC; et europæisk forskningsprojekt med deltagere fra flere lande, der nu går sammen om at undersøge mikroplastens skæbne i det nordlige Atlanterhav. I Danmark bidrager Innovationsfonden med 2.497.500 kroner til finansieringen.
Det vurderes, at mindst 1,71 millioner tons plast hvert år kan nå ud til de store strømhvirvler i havet. Men det er uvist, hvor det helt konkret bliver af. Hvor meget flyder på havoverfladen? Hvilke mekanismer kontrollerer transporten af plast fra land til åbent hav? Og hvad sker der med plasten, når den når det åbne hav?
HOTMICs mission er at undersøge, hvordan plast transporteres rundt i for eksempel vandsøjlen og i sedimenter på havbunden.
-Måske bliver mikroplastpartiklerne transporteret rundt i havet af mikroorganismer eller havdyr; et lille dyr kunne indtage partiklerne og derefter skille sig af med dem som afføring, der synker ned i dybere vand. Eller måske vokser der mikroorganismer på overfladen af mikroplastpartiklerne, så de bliver tungere og mister opdrift, siger Javidpour.
Tidligere forskning har vist, at visse former for dyreplankton og vandmænd muligvis er i stand til at hjælpe os med at indsamle mikroplastpartikler i havet.
-Sådanne dyr kunne have betydeligt potentiale til at indfange marine partikler i vandsøjlen, herunder mikroplast. Den slim, som for eksempel vandmænd frigiver under reproduktion, forsvar eller som stressrespons, er nemlig yderst effektivt til at fange partikler i mikro- og nanostørrelse med, forklarer Javidpour.