Andrew M. Cuomo, guvernør i New York, vil have fjernet al eps-engangsemballage til fødevarer. Det handler typisk om emballager til fastfood, som politikeren går efter. Efter planen skal det træde i kraft fra 2022 og vil være blandt de skrappeste forbud på dette område i hele USA, hvis det bliver vedtaget.
Baggrunden for planen er, at eps ifølge guvernøren stort set ses overalt og vil være til skade for dyr og mennesker i mange år fremover, hvis der ikke skrides ind.
Overtrædelse skal efter planen kunne give en bøde på 250 dollars og være højere, hvis der er tale om gentagne tilfælde.
Ifølge Environmental Protection Agency (EPA) producerer USA over tre millioner tons ikke-biologisk nedbrydeligt eps årligt.