Gangene var ganske pænt fyldt begge dage på Plastteknik-messen i Malmø messecenter, der har til huse – ikke i Malmø, men i Hyllie, der er en forstad til den skånske hovedstad.
Den tætte beliggenhed til Danmark tiltrækker naturligvis en del besøgende herfra, men faktisk har en del danske virksomheder også kastet sin kærlighed på messen, der efterhånden har fået ti år på bagen.
Og det giver god mening. Trods succesen med at tiltrække danske udstillere til Malmø er der stadig ikke en ren dansk plastmesse, og så må det næstbedste være den bedste løsning.
Plastens voldsomme hak i medierne, valgkampen og snak mellem folk i al almindelighed kunne naturligvis ikke undgå at sætte sit præg på messen. Ikke så meget direkte, men man skulle ikke kradse meget i overfladen, før snakken på den ene eller anden måde havnede i miljøsporet.
Og der var mange svar på de udfordringer. Ikke så meget i form af store forkromede handlingsplaner, der måske godt kan se lidt diffuse ud, når det bliver bragt længere ned i flyvehøjde.
Her var det derimod langt mere jordnært. Her var klassikere som mindre energiforbrug og mere effektiv produktion. Her var også bioplast og fossilfri plast, men der var også en erkendelse af, at plast er et fortrinligt materiale, der kan løse mange opgaver, og at det ikke giver nogen mening at satse på det næstbedste materiale.