En grøn-sort farve kan gøre sort plast detekterbart i de sorteringsanlæg, der benytter sig af NIR-teknologien. I dag er farven carbon black stort set enerådende, når det gælder sort. Ulempen er, at det optager lys, hvilket betyder, det ikke er muligt for NIR-anlæg at identificere plast med dette farvestof, og sorte produkter bliver derfor frasorteret og ender i stor stil med ikke at blive genanvendt. Det har ført til, at mange vil have den sorte farve fjernet.
Men nu kommer der altså en sort farve, sådan næsten, der råder bod på det dårlige image. Det er virksomheden Colour Tone, der står bag det nye produkt. Hemmeligheden er, at en tilsat grøn farve tillader lyset fra NIR-anlægget at passere igennem, og dermed kan det sorte produkt opfanges og frasorteres.
Ulempen kan være, at det måske ikke fremstår helt så knaldsort, som nogle måske vil ønske, men har en grønlig nuance.
Det har dog ikke afskrækket det engelske mejeri The Collective Dairy UK, der var først ude med et låg med den nye sorte farve. Om den slår an som det nye sorte, må tiden vise.
Kilde: Packaging News.