Hos Signify – tidligere kendt som Philips Lighting – kan forbrugere nu designe sin egen lampe online, få den 3D-printet i genanvendelige materialer og leveret direkte til døren inden for to uger. En allerede designet bordlampe, der lanceres snart, er lavet af 24 genanvendte cd’er.
Efter det har kørt som et pilotprojekt i Benelux-landene, udvider Signify nu servicen til hele Europa. Med bare et par enkelte klik kan man designe sin egen lampe. Alt man skal gøre er at vælge et grunddesign (pendel eller bordlampe) og derefter sætte sit eget præg ved at vælge størrelse, farve, tekstur og mønster, samt vælge hvilken type LED-pære der skal i – som selvfølgelig også kan være en Philips Hue-pære. Signify leverer det færdige produkt til døren inden for to uger.
De 3D-printede lamper fra Signify er lavet med bæredygtighed i tankerne. Grundmaterialet er et polykarbonat, der er et stærkt materiale i høj kvalitet og 100 procent genanvendeligt. En typisk 3D-printet lampe i polykarbonat, eksklusive elektronik og pære, har et 47 procent lavere CO2-aftryk end traditionelle lamper lavet af metal. Derudover bruges der ingen lim, og den har færre dele. Alt dette betyder, at den vejer to tredjedele af vægten af en almindelig lampe, hvilket betyder en 35 procents besparelse på CO2-kontoen i forbindelse med fragt.