Mens den engelske fodboldklub Arsenal ikke ligger helt i top i selve tabellen, så er klubben fra London i front på et andet område. Siden sæsonstart har de nemlig satset på at anvende bægre, der enten kan genbruges eller genanvendes, når der spilles kampe på hjemmebane. Her, cirka 2/3-del inde i sæsonen, har initiativet forhindret, at cirka 500.000 engangsbægre er røget ud til ingenting.
Det har fået organisationen Friends of the Earth til at opfordre de andre klubber til at gå samme vej. Fordi initiativet er engelsk, opfordrer organisationen i første omgang de mange andre engelske klubber til at gå samme vej. Hvis det blev tilfældet, ville det betyde millioner at ikke-anvendte engangsbægre. Og der er god opbakning hos fodboldfolket. Hele 84 procent i en YouGov-undersøgelse blandt de engelske fans mente, at de andre klubber burde gå i Arsenals fodspor.