En nytænkt flydende plast, der nærmest har form som en enorm kam, skal stoppe plast fra floderne. Det har vist sig, at langt det meste havplast ikke bliver kastet direkte i havet, men kommer via floderne, og den mest effektive vej til at forhindre mere havplast er at sætte ind på “flodniveau”.
Det er netop det, som Pacific Garbage Screening-projektet (PGS) vil gøre. Kvinden bag er arkitekten Marcella Hansch, der så problemet ved selvsyn under en dykkertur og siden har samlet et hold af forskere, ingeniører og marinebiologer for at udvikle en vandplatform, der kan opsamle plastskrald, før det skader økosystemerne i havet og floder. Også sanitetsvirksomheden Grohe er med i det omfattende projekt.
Udover selvbestaltede projekter vil Grohe også bidrage til en bæredygtig fremtid gennem partnerskaber som alliancen med PGS. Virksomheden støtter ikke kun projektet finansielt, men repræsentanter fra Grohe og PGS arbejder tæt sammen med henblik på at kaste lys på det store plastproblem og sammen udtænke bæredygtige innovative løsninger.