Verden over er sort plast blevet sendt i skammekrogen, fordi den meget anvendte NIR-teknologi (Near-Infra-Red) ikke kan detektere carbon black-farvepigmentet. Men det er slut nu, påpeger det finske teknologiselskab Specim. Deres nye FX50 kan netop det.
Ifølge Specim indebærer FX50 et trin op fra NIR-sensorer, der anvendes af de fleste plastgenbrugere. Ved at arbejde i mellembølgeområdet 2,7-5,3 μm kan FX50-kameraet hurtigt, præcist og effektivt registrere alle typer plast og sortere andre materialetyper som metal.
Og der er god brug for en teknologisk løsning, hvis vi da ikke skal skrotte den sorte plast. Mere end en million tons sorte plastprodukter bliver ikke genanvendt i Europa hvert år på grund af fraværet af brugerdefinerede detektionssystemer, ifølge Specim. Og da det sorte plastmateriale har en genbrugsværdi på ca. 600 euro pr. ton, er det store værdier, der går tabt.