Vi skal alle til at genanvende plast i højere grad, og nogle gange skal der faktisk ikke så meget til. Som nu for eksempel et produkt fra britiske Park Cakes, der er at finde på hylderne i ligeledes britiske M&S. Her var låget sort, farvet med det velkendte pigment carbon black. Det gjorde, at låget ikke kunne genanvendes.
I stedet for at udarbejde store strategier for, hvordan man kan fremstille en ny emballage, så besluttede man sammen med producenten, Berry Superfos, blot at skifte farve på låget. Ud med den sorte, og ind med en halvklar, og dermed kunne låget pludselig genanvendes.
Løsningen var ydermere omkostningsneutral, ligesom både Park Cakes og M&S er tilfredse med slutresultatet.