Debatten om mikroplast i drikkevandet fylder i perioder meget, men selve mikroplasten er heldigvis fraværende i det danske drikkevand, viser en landsdækkende undersøgelse, der er foretaget af Aarhus Universitet.
Universitetet har udviklet en videnskabelig testmetode efter ønske fra Miljøstyrelsen, og det er denne metode, som slår fast, at det danske drikkevand er plastfrit. Ud af 17 prøver var der kun én, som slog positivt ud, men det viste sig efterfølgende, at der slet ikke var tale om mikroplast, men stoffer, der lignede mikroplast.
Detektionsgrænsen var på 0,1 millimeter.