Det såkaldte celluloseplast kommer stadig tættere på. Plast i klassisk forstand er det ikke, idet grundmaterialet er cellulose fra planter. Men materialet ligner plast, har en god iltbarriere, lethed og mange andre af de egenskaber, der har gjort plast til et eftertragtet materiale.
Det springende punkt er evnen til at formulde. Da celluloseplast dybest set er det samme materiale, som allerede findes i for eksempel skoven, så forvinder det.
Det fik en svensk forsker fra Mittuniversitetet at se ved selvsyn. Sammen med nogle spejdere gravede hun noget fossilt plast ned i skovbunden sammen med et stykke celluloseplast. Det var for et års tid siden. Da de gravede det op, var alt den fossile plast intakt – mens der intet spor var af celluloseplasten.
Forskernes plan er, at celluloseplasten reelt vil kunne erstatte den engangsplast, som EU har forbudt fra 2021, og som i stigende grad allerede i dag bliver udfaset.
Kilde: svt.