Virtuel Fakuma-messe: Se de mindste Dr. Boy-maskiner på blot 4 minutter

Den populære Fakuma-messe er som bekendt aflyst i 2020, men det skal ikke afholde os fra at vise dig udklip fra vores mest populære produkter og nyheder på markedet. Vores partnere fra tyske Dr. Boy har klippet en 4 minutters video, hvor du får lov at se de mindste sprøjtestøbemaskiner på markedet.

Klik på videoen herunder og se den virtuelle Fakuma-præsentation af de små Dr. Boy-maskiner

BOY XXS

Præsentationen starter med den mindste BOY XXS – en vaskeægte sprøjtestøbemaskine med blot 6,3 tons lukkekraft og en snekkediameter helt ned til Ø8 mm – og derfra i gradvise spring op til Ø18 mm som den største. Med den klassiske opbygning af sprøjteenheden (som på de større maskiner) kører den lille BOY XXS også efter ”først ind – først ud” princippet, hvilket sikrer den mest homogene indsprøjtning af materialet. Maskinen er specielt designet til såkaldte micro-moulds på 75 x 75 mm, men kan også køre med større forme i de klassiske standard-mål. I præsentationen fra Dr. Boy ses maskinen producere små PA6-emner med en vægt på blot 0,2 gram.

BOY XS

Med BOY XS bevæger vi os et skridt op af stigen, men ikke længere end at vi stadig har at gøre med en lille, lækker og kompakt sprøjtestøbemaskine med 10 tons lukkekraft. I præsentationen er maskinen udstyret med en Ø18 mm snekke, der giver en maksimal skudvolumen på 15,3 cm3. I dette tilfælde støbes et æggebæger i et bionedbrydeligt Fibrolon-materiale, som efterfølgende håndteres med den nye integrerede 4-aksede robot og placeres på det medfølgende transportbånd.

Begge maskiner er som standard udstyret med den avancerede Procan ALPHA 4 styring, der giver mulighed for at programmere sprøjtestøbeprocessen helt ned i mindste detalje via det grafiske interface.

Har du interesse i at høre mere om de helt små Dr. Boy-maskiner, så tøv ikke med at kontakte os – vi har fagligt kompetent personale, der er klar til at hjælpe dig i gang med din næste Dr. Boy-maskine. Skulle du være mere interesseret i de større maskiner op til 125 tons lukkekraft, så er vi selvfølgelig også klar til at hjælpe!

Om Dr. Boy

Dr. Boy GmbH & Co. KG er en af verdens førende globale producenter af sprøjtestøbemaskiner med lukkekraft fra 6,3 til 125 tons. De kompakte og ekstremt holdbare maskiner kører med høj præcision og minimalt energiforbrug – og er således et økonomisk fornuftigt valg. Gennem årene har Dr. Boy leveret innovative koncepter og løsninger og således er Dr. Boy kendt som en sand trendsetter i maskinbranchen.

Siden virksomheden blev grundlagt i 1968 er der leveret cirka 50.000 sprøjtestøbemaskiner over hele verden. Det privatejede selskab har konstant fokus på udvikling kombineret med den velkendte ”Made-in-Germany” kvalitet.

Se det komplette udvalg af Dr. Boy sprøjtestøbemaskiner her