Zebicon A/S

Nyt måleudstyr fra GOM var stor publikumsmagnet på Control

GOM præsenterede en række nyheder på Control-messen den 24.-27. april 2018.

Control er den vigtigste messe inden for opmåling og kvalitetskontrol, hvor producenter præsenterer det nyeste udstyr inden for kvalitetssikring. I år havde GOM sat alt ind på produktudvikling og stod klar til at fremvise flere nyheder på messen.

Høje ambitioner med optisk måleteknik
Ifølge Zebicons direktør Jeppe Laursen, skilte GOM sig helt klart ud på Control-messen med det høje ambitionsniveau.

”Vi havde en utrolig spændende uge på Control, hvor GOM præsenterede overraskende mange nyheder i et ellers stille segment. Jeg havde måske forventet flere nyheder på messen, men GOM viste hvor store ambitionerne er, selv om de allerede er markedsledende inden for 3D scanning,” fortæller Jeppe Laursen.

Fra lynopmåling til røntgenscanning
De seneste år har GOM oplevet et ønske fra kunderne om en automatiseret løsning til emnehåndtering mellem målingerne med 3D scanning. Det ønske har GOM taget til sig ved at udvikle ATOS ScanBox BPS, hvor et EROWA palettesystem sørger for løbende udskiftning af emner til scanning.
Læs mere om automatiseret 3D scanning med ATOS ScanBox

På messen fremviste GOM også to nye 3D scannere, ATOS 5 og ATOS 5X. Fælles for begge high-end scannere er, at de med 0,2 sek. per scan kan opmåle emner markant hurtigere end andre modeller.

En af de helt store nyheder, som tiltrak mange nysgerrige besøgende til GOMs stand, var den nye CT scanner med flere nytænkende features. CT scanning er en ny teknologi for GOM, som nu indgår i virksomhedens produktportefølje.

Du kan snart opleve GOMs high-end CT scanner i Danmark, når én af fem producerede systemer installeres hos Zebicon i Billund.