Mouldshop A/S

Mouldpro lancerer patenteret sikkerhedskobling – undgå forbrænding ved utilsigtet frakobling

Danske Mouldpro ApS har de senere år markeret sig som en af verdens mest markante spillere på markedet for MRO-produkter til plastindustrien. Et særligt stærkt område er slanger og lynkoblinger til temperering – og netop på dette område lanceres nu en patenteret sikkerhedskobling – type TS. Den nye koblingstype fås i alle de gængse markedsstandarder – kompatibelt med både Hasco, Dyros, Talkob, DME og selvfølgelig de eksisterende Mouldpro-serier.

Undgå utilsigtet frakobling og undgå slemme forbrændinger
Hos flere og flere plastvirksomheder øges behovet for varmt vand til formtemperering og i takt med dette stiger risikoen også for de følgeskader, de høje vandtemperaturer kan have, hvis en lynkobling springer af. Det er ikke unormalt, at formtemperaturen skal være 90 °C eller endda 160 °C, men mange tænker ikke på sikkerheden ved vandtilslutningen på formen.

Med den nye koblingsserie – type TS – har Mouldpro lanceret en patenteret koblingsløsning, der via sin unikke låsemekanisme helt automatisk sikrer og korrekt og sikker sammenkobling.

Mouldpro sikkerhedskoblingen til tempereringssystemer er frem for alt karakteriseret ved, at være simpel og intuitiv når koblingen skal tilsluttes. Selv i vanskelige tilgængelige placeringer, vil koblingen nemt kunne tilsluttes da koblingen automatisk vil tilslutte korrekt, selv når den betjenes med én hånd.

Farvemarkeringen giver operatøren mulighed for at tjekke at koblingen er aflåst i sikker position. Afkoblingen sker ligeledes ganske nemt og kan gøres med én hånd, kappens bajonet design assisterer frakoblingen, som kræver en aksial rotation af kappen, samtidig med at kappen trækkes tilbage. En utilsigtet afkobling er derfor praktisk umulig og yder derfor en stor sikkerhed mod uheld.

Mouldshop hjælper gerne med at finde den rette koblingsserie
Mouldshop A/S er officiel dansk forhandler og samtidig medejer af det globale brand Mouldpro, som i dag repræsenteres i mere end 40 lande verden over. Det giver en række fordele for de danske kunder, der både oplever enorme lagermængder og deraf ekstremt gode leveringsforhold på alle koblingsserier og –typer.

De forskellige koblingsserier i Mouldpro er fuldt kompatible med de øvrige fabrikater på markedet – herunder Hasco, DME, Meusburger, Dyros mv.

Vi kan garantere, at vi er markedets mest konkurrencedygtige på lynkoblinger i Danmark. På grund af vores tætte samarbejde med Mouldpro, har vi helt unikke indkøbsvilkår og vores lager i Ballerup servicerer forhandlere i mere end 40 forskellige lande verden over.

https://www.mouldshop.dk/produkter?GroupID=gr04_02_01 finder du hele udvalget af koblingsserier og -typer fra Mouldpro og med login kan du altid se den aktuelle lagerstatus og dine skarpe priser. Har du endnu ikke login til siden, så kontakt gerne Mouldshops salgsteam på nedenstående kontaktinfo.