Mouldshop A/S

Industri 4.0: Har du styr på dine kølekredsløb i formen? Hvis ikke, så kig her…

Mouldshop A/S lancerer markedets mest innovative flowovervågning, Flosense

Flosense er det nye prisvenlige, fleksible overvågningssystem, designet til præcis måling og monitorering af flow, temperatur og trykændringer i op til 48 kølekredsløb. Systemet er særligt målrettet plastindustrien og de applikationer, der bruges i forbindelse med for eksempel sprøjtestøbning, vakuum- og termoformning, ekstrudering mv.

Flosense måler ved hjælp af multi-sensorer både flow, temperatur og tryk hvert kredsløb, som præcist kan aflæses på den medfølgende skærm.

Delta T og Delta P

Systemet skaber muligheden for at måle og aflæse Delta T (varmeudtag) og Delta P (tryktab) i de givne kredsløb. Disse værdier giver en sikker indikation på stabiliteten i processen, samt kontrol af effektivitet, varme og tryktab, som kan indikere tilstopning, pumpefejl eller lækage. Ved at arbejde målrettet med særlige Delta T vil man i den plastforarbejdende industri kunne optimere sin proceskøling og dermed opnå hurtigere cyklustider.

Se vores animationsvideo af Flosense 4.0 herunder.

Flosense er designet til installation i stedet for de traditionelle vandbatterier (flowregulatorer) eller som manifold-løsning inde i maskinen. Systemet leveres som single-units (Flosense 3.0) i enheder på enten 4, 6, 8, 10 eller 12 kredsløb eller som manifold-løsning, hvor op til 4 individuelle manifolds kobles sammen på samme styring.

Touch skærm

Systemet er nemt at installere og den intuitive brugerflade som betjenes via et 7” touch display, gør det nemt at overvåge værdierne, ligesom data kan gemmes og eksporteres som dokumentation og til analysering. Systemet er endvidere udstyret med alarm output og dybdegående flow karakteristika, som turbulent flow, energieffektivitet og meget andet. Styringen er forsynet med ethernet-stik, så systemet kan køre OPC/UA protokol.

Flosense findes i en række konfigurationer, der dækker over temperaturer op til 160 grader, tryk op til 10 bar og flow fra 1 til 200 l/m.