Lige omkring to millioner ton. Det er den nuværende produktion af bioplast på globalt plan, og dermed udgør det under én procent af den samlede plastproduktion i verden. Men sådan bliver det ikke ved med at være, mener man hos blandt andre European Bioplastics, der netop har holdt den årlige kongres i Berlin – den 12. i rækken, som havde samlet over 330 deltagere fra bioplasts værdikæde. De fik blandt andet at høre, at ud af de små to millioner ton bliver langt hovedparten, 1,6 millioner ton, brugt til emballage, men også at flere centrale spillere i branchen vurderer, at der ligger en stigning på cirka 20 procent i vente.
Det beror blandt andet på, at en række producenter forventer en start af bioplastprodukter, ligesom den politiske bevågenhed, EU-kommissionens sigte på cirkulær økonomi, forventes at skubbe på udviklingen af mere bioplast.
At der er stor interesse for disse materialer kunne også ses ud af gæstelisten. Den talte repræsentanter fra meget store koncerner som PepsiCo, Danone, Nestlé Waters og Marks & Spencer.