En ny undersøgelse af Smurfit Kappa har vist, at bæredygtighed ændrer innovationsdagsordenen, og virksomheder genovervejer deres produkter og emballageløsninger i et forsøg på at tackle miljøaffald. Undersøgelsen om bæredygtighed og rentabilitet, der blev foretaget blandt 200 ledende medarbejdere i Storbritannien, viste, at virksomheder fokuserer specifikt på emballage som en vigtig innovationsmulighed, og syv ud af ti virksomheder siger, at emballagematerialer er deres største bæredygtighedsudfordring, efterfulgt af indsamling og genbrug. Derudover har næsten ni ud af ti virksomheder inkluderet brugte eller genanvendte materialer i deres produkter / emballage som en del af deres bæredygtighedsstrategier.
Man kiggede også på forbrugernes syn på bæredygtighed og hvordan de tilpasser sig for at skabe en mere bæredygtig fremtid, og her viste det sig, at 37 procent mener, at emballagdesign er vigtigt, når de træffer en købsbeslutning. Som et yderligere signal om forbrugernes opmærksomhed, havde halvdelen af forbrugerne i det sidste halve år har købt et produkt, specifikt fordi det havde genanvendelig eller bionedbrydelig emballage.
Undersøgelsen om bæredygtighed og rentabilitet viste, at otte ud af ti virksomheder ser bæredygtighed som en langsigtet investering snarere end en omkostning.