Årligt ryger der 200.000 plastspande fra Arla Pro Øko med blandt andet yoghurt, creme fraiche og skyr til danske storkøkkener. Køkkenerne kunne ikke genbruge de tomme spande til andre fødevarer, men det bliver der ændret på. Spandene er nemlig blevet godkendt til netop det formål, og det er tydeliggjort ved, at spandene er blevet forsynet med glas- og gaffelsymbolet. Det betyder, at professionelle køkkener fremover kan genanvende de tømte plastspande til opbevaring af andre fødevarer. Og det bliver godt modtaget af de mange ansatte i danske storkøkkener, som får glæde af initiativet.
Det betyder, at køkkenerne slipper for at skulle købe andre emballager, mens de samtidig havde spande, sådan i princippet, stående lige ved siden af, som man følte lige så godt kunne bruges. Og det kan de nu.
Skiftet til genanvendelige spande falder sammen med navneskiftet fra Arla Harmonie til Arla Pro Øko. Det er takket være et tæt samarbejde med leverandøren af emballagen, at de nye spande vil være forsynet med glas- og gaffelsymbolet.