Protech inviterer virksomheder med interesse i 3D-print til et gratis seminar omhandlende mulighederne med Stratasys’ professionelle 3D-printere. Seminaret foregår henholdsvis den 14. marts på Glostrup Park Hotel og den 15. marts i Protechs eget kundecenter i Kolding.
Indlægsholderne fra Protech vil være Thomas Tønnesen og Evald Ottosson, som med eksempler fra virksomheder kommer ind på, hvordan man som virksomhed kan anvende Stratasys’ professionelle 3D-printer til blandt andet produktionsudstyr og færdigproduktion. Derudover fortæller Steffen Schmidt fra Danfoss A/S om Danfoss’ brug af Stratasys-printere i både udvikling og produktion.
Seminarerne byder på flere eksempler på 3D-printede emner i forskellige materialer, ligesom Protech medbringer den nye Stratasys F170 og MakerBot Replicator+ til Glostrup. I Kolding vil der derudover være mulighed for at se Stratasys 260 Connex3 og Stratasys Fortus 450mc.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding senest mandag den 12. marts. Læs mere om seminaret og tilmelding her.