Igus præsenterer stangmaterialer af iglidur A500 og C500, der supplerer virksomhedens udvalg af 25 typer stangmaterialer lavet af smøre- og vedligeholdelsesfri plast med høj ydeevne til prototyper, afprøvningsformål og små serier. Stangmaterialerne af iglidur A500 og C500 er bestandige over for temperatur og medier og giver designfleksibilitet i fødevare- og kemisk industri, lægemiddelbranchen og anlægskonstruktion.
Stangmaterialerne giver design-ingeniørerne mulighed for at producere ideelt tilpassede, smøre- og vedligeholdelsesfri bevægelige dele billigt til enhver anvendelse. Stangmaterialet, der kan maskinforarbejdes mekanisk, muliggør ukompliceret drejning, fræsning og skæring af individuelle dele med forskellige former.
Iglidur A500 kan anvendes ved temperaturer mellem -100 til +250°C. Materialet er også ekstremt bestandigt over for kemikalier og er på samme tid FDA-konformt. Materialet er derfor egnet til anvendelser i føde- og drikkevareindustri samt i medicinske anvendelser.
Iglidur C500 kan anvendes ved temperaturer op til 250°C. Det er ekstremt mediebestandigt, for eksempel i kontakt med brintoverilte og vanddamp, og det er velegnet til brug med pumper eller ventiler i kemisk industri eller forarbejdningsindustrien. Desuden har det forbedrede friktions- og slidkoefficienter sammenlignet med iglidur A500. Med et iøjefaldende farveskema er delene nemme at kende på lageret og under montering.
Begge materialer fås som runde stænger med en længde på mellem 100 og 1.000 millimeter. Takket være de omfattende test, som er blevet udført på virksomhedens testlaboratorium, kan levetiden udregnes og forudses pålideligt. På anmodning kan “speedicut”-tjenesten også anvendes til at producere og levere stangmaterialer med det samme efter brugerens specifikationer. Det er tilstrækkeligt at indsende en 3D-model eller en 2D-tegning. Den færdige del leveres til kunden inden for nogle få dage.