Det går godt for brancheorganisationen Plastindustrien. Med tilgang af nye virksomheder er antallet af medlemmer nu oppe på 250. Det højeste tal i mange år.
-Vi er super glade for den stigende opbakning, som nu har været kontinuerlig i en årrække. Jeg mærker særligt en støtte til vores arbejde med at nuancere plastens image og indsats for at rekruttere elever/studerende til de plastrelevante uddannelser, men vores mange forskellige arrangementer og netværk er også et vægtigt argument for at melde sig ind. Derudover er den attraktive forsikringsaftale med Codan, som igen i år har kastet et stort bonusbeløb af sig, også med til at løfte virksomheder ind i foreningen, siger administrerende direktør Thomas Drustrup.