Typisk er det plastemballage, der bruges indenfor take-away-industrien, men der er andre muligheder, mener man hos den store kartonproducent Metsä Board.
Plasten, her i form af PE, har dog stadig en vigtig rolle at spille, men nu til bestrygning af karton.
Virksomheden henvender sig til de take-away-kunder, der vil have et alternativ til den rene plast. Ikke bare til selve emballagen, men også til f.eks. bægre og tallerkener.
Den nye maskine er integreret i fabrikken i Husum, der også rummer maskine til fremstilling af karton (400.000 tons om året) og en linermaskine, der har en kapacitet på 270.000 tons.
Træet til brug i produktionen kommer fra nærområdet, og ved at alt foregår i samme produktion – der i øvrigt ligger tæt på havneområdet, bliver transportomkostningerne og behovet minimeret.