Amerikanske Tupperware har valgt at lukke sin fabrik i franske Joué-lès-Tours. Som årsag opgiver virksomheden overkapacitet på det europæiske marked. Tupperware har tidligere meldt ud, at man vil skære ned på sine kommercielle aktiviteter i Central- og Vesteuropa, deriblandt fabrikken i Frankrig, der er én af i alt fire fabrikker, som koncernen råder over i Europa.
Baggrunden for overkapaciteten skulle være, at en stadig højere produktionseffektivitet nu er kommet så langt, at man altså står med et for stort produktionsapparat.
I alt mister 235 deres stillinger, når nedlæggelsen er gennemført i marts næste år.