Elefanternes afføring og plast har jo ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Og dog. For kemikere fra Wiens Universitet har fundet ud af at bruge efterladenskaberne til noget praktisk, nemlig at udvinde såkaldt nanocellulose fra dem. Disse meget små fibre er den vigtigste komponent i det, som kaldes nanopapir – et meget stærkt materiale, der på sigt kan udkonkurrere fx plast. Det er i hvert fald håbet hos blandt andet den kriseramte svenske skovindustri, der har lukket papirfabrikker på stribe, og som leder efter et produkt, der kan stoppe den negative spiral. Det kan nanopapir måske.
Nanocellulose er egentlig ikke nyt. Det har været kendt i en årrække, og det findes i alle planter, men det har primært været udvundet af træfibre. Det er dog både dyrt og energikrævende, og derfor har det ikke rigtigt været brugt til noget i større målestok.
Men med elefantens mellemkomst ser det pludselig lysere ud. En del af det hårde og krævende arbejde at komme fra plante til nanopapir bliver klaret af elefantens fordøjelsessystem, der angriber plantedelene med syre og enzymer. En slags papirfabrik på fire ben.
Når elefanten har gjort sit arbejde, bliver planteresterne sorteret fra den øvrige afføring, og de kommer igennem saltopløsninger, der fjerner proteiner og døde celler – præcis som man allerede gør ved dagens produktion af papirmasse. Det er udgangspunktet, som er anderledes, og udgangspunktet behøver slet ikke være noget så eksotisk som en elefant.
Afføringen fra alle planteædende dyr kan i princippet bruges, blandt andet køer. Det giver helt nyt perspektiv, for nu kan produktionen af nanopapir lægges stort set alle steder i verden.
Kilde: SV.