Sugerøret af plast er for alvor på vej i glemsel, men det viser sig, at det gamle bøjelige sugerør, som amerikaneren Joseph Friedman opfandt i 1937, har gemt på en hemmelighed.
-Der har aldrig rigtig været nogen, der har kigget nærmere på, hvorfor det fleksible sugerør forbliver i den position, man sætter det i – heller ikke selv om sugerøret er noget, alle mennesker i hele verden bruger, siger adjunkt Marcelo Dias fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Det er nemlig det fantastiske ved sugerøret: På grund af dets hidtil uudforskede indbyggede multistabilitet kan sugerøret indstilles til uendeligt mange positioner langs den azimutale retning, og derefter blive stående i lige netop den konfiguration.
Den indbyggede forspænding i strukturen kan forklares ved at forestille sig, at man skærer et lille udsnit ud af sugerørets bøjelige del – altså en lille ring af plast. Prøver man at klippe denne ring i stykker, vil materialet åbne sig på grund af den indbyggede spænding (man kan sige, at ringen egentlig er designet med en større radius). Det er kun, fordi ringen er lukket, at strukturen bibeholder forspændingen, der sikrer muligheden for multistabilitet.
-For at strukturen kan forblive i den konfiguration, vi indstiller den til, og samtidig være fleksibelt nok til at kunne indstilles til uendeligt mange andre, har vi brug for en helt nøjagtig mængde forspænding, siger Marcelo Dias.
Og hvad kan man så bruge denne multistabile struktur til? Jo, der er faktisk langt flere muligheder for praktisk applikation, end man lige skulle tro. Særligt inden for robotteknologien og rumindustrien, hvor muligheden for at kontrollere eksempelvis robotarme med minimalt input og minimalt energiforbrug øjner sig:
– Det, vi forsøger at afdække her, er selve mekanismen: Muligheden for et system, der efter et indledende ”skub” falder ind i en fast tilstand og forbliver der, siger Marcelo Dias og nævner mikrorobotter som et muligt eksempel på praktisk anvendelighed for teknologien.
Kilde: Aarhus Universitet.