Også i 2016 voksede markedet inden for næsten alle segmenter inden for plast- og kompositmaterialer i Europa. Den teknologi, der udviste den største procentvise stigning, var ifølge initiativtagerne til en ny hjemmeside den såkaldte RTM-teknologi (Resin Transfer Moulding), der omfatter en bred vifte af forarbejdningsmetoder, der alle involverer indsprøjtning af flydende resin i en lukket støbeform.
Metoden er blandt andet blevet populær, fordi det er muligt at opnå en høj grad af fleksibilitet, en konstant høj kvalitet af komponenter og muligheden for et højt fiberindhold. Spektret af komponenter, der kan produceres, spænder fra store emner, som skibsskrog og rotorblade over vindmøller til serieproducerede komponenter til automobilindustrien.
Det er en arbejdsgruppe kaldet Euro RTM Group, nedsat af tyske AVK – Industrievereinigung Verstärkte Kunststoffe (Federation of Reinforced Plastics), der har oprettet hjemmesiden. Arbejdsgruppen fokuserer på RTM som fremtidens produktionsteknik til glasfiberforstærket plast (GRP). Gruppen består af GRP-producenter, råvareleverandører og forskningsinstitutter, der giver oplysninger og ekspertrådgivning vedrørende alle aspekter af RTM.
Formålet med den nye hjemmeside er: “At give fagfolk en øget viden om teknologien og ikke mindst et kendskab til de mange mulige anvendelser”, skriver arbejdsgruppen i en pressemeddelelse.
Se mere på http://www.euro-rtm-group.de.