Plastmaterialet har næsten uanede muligheder, men både udseende og overfladeegenskaberne er vigtige, hvis man vil bryde igennem og blive valgt ud. Det er netop funktion og dekoration, som er temaet for et heldagsseminar “Funktionelle dekorative plastoverflader”, som ATV-SEMAPP holder den 10. oktober på Teknologisk Institut i Aarhus.
Her vil ni oplægsholdere fortælle om den nyeste viden inden for teknologier og processer til at arbejde med plastoverflader. Digital UV-print, antibakterielle overflader, hydrografik og metallisering ved hjælp af physical vapour deposition (PDV) er nogle af de teknologier, tilhørerne vil blive præsenteret for.
I pauserne udstiller oplægsholderne, så man kan se og mærke de forskellige løsninger.
Der er blandt andet mulighed for at networke med:
Inmold A/S, Decotech, Hydrografik, Roland Digital Group, GJ Coating, Attention, Saxe Process, Teknologisk Institut, Scanmold.
Den 10. oktober 2017, Teknologisk Institut, Teknologiparken Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C.