De engelske pengesedler af plast støder tilsyneladende hele tiden ind i problemer. Ikke på grund af plasten – det kan de fleste godt se er en god idé, men på grund af tilsætningsstoffer. I de første sedler var der tilsat dyrefedt. Det fik blandt andet veganere til at råbe op.
Nu har Bank Of England så varslet, at man vil skifte dyrefedtet ud med palmeolie, men det fedtstof er heller ikke ligefrem problemløst. I årevis har fødevareproducenter været skældt ud for at bruge netop palmeolie, fordi produktionen af den sættes i forbindelse med rydning af regnskov og overtrædelse af menneskerettigheder.
Nu vil banken så komme med et tredje alternativ.