Selv om plast højner kvaliteten i store dele af vores samfund, så er plastforurening desværre et stigende problem. Sammenlignet med organisk affald nedbrydes plast nemlig ekstremt langsomt i naturen, og oftest ender det som mikroplast, der i dag findes i alarmerende mængder både i grundvandet og i verdenshavene.
Hos OTV Plast A/S står miljøbevidst bæredygtighed derfor højt på dagsordenen, og plastvirksomheden i Vejen køber, som et af d flere miljøbevidste tiltag, kun plast fra de producenter i Europa, der opfylder de europæiske og nationale regulativer for bortskaffelse af plast.
OTV Plast forsyner den nordiske industri med specialfremstillede plastemner til en bred vifte af virksomheder inden for blandt andet fødevarer, vind og offshore og maskinforarbejdning. Med mere end 200 forskellige kunder, som løbende efterspørger mange forskellige plastemner med vidt forskellig kompleksitet, er der altid travlt hos OTV i Vejen.
-Vi har alle sammen et medansvar over for miljøet, hvor øget fokus på bæredygtighed er vejen frem nu og i fremtiden. Vi er miljøbevidste hos OTV, og vi har derfor fokus på at bortskaffe vores plastaffald på naturlig vis. Bestræbelserne på at begrænse miljøpåvirkningerne er jo til fordel for både miljøet samt de nuværende og kommende generationer, forklarer Henrik Jylov, adm. direktør ved OTV Plast A/S.
Læs hele historien om den miljøbevidste plastpartner i Plast Panorama.