For nylig fremlagde EU planer for den cirkulære økonomi frem til 2030. Coca-Cola har samme vision, og under det overordnede slogan World Without Waste har de lanceret idéen om “en ud, en ind” på emballageområdet, ligeledes i 2030.
Kort fortalt går det ud på, at koncernen vil indsamle en dåse eller flaske for hver ny, de sælger. Altså ikke nødvendigvis en Cola-flaske, men f.eks. en plastflaske i tilsvarende størrelse, således at man ikke øger mængden af affald totalt.
Koncernen vil tillige skrotte en del af deres nuværende petroplast til fordel for plantebaseret plast, og i det omfang man beholder den nuværende plast, skal 50 procent af en plastemballage bestå af genbrugsplast.