Den svenske koncern Stora Enso, der for mange nok mest er kendt for diverse papir og træprodukter, har produceret køkkenredskaber for Orthex Group, der lancerer dem under varemærke GastroMax BIO.
Det specielle ved produkterne er brugen af DuraSense, der er en biokomposit. Det består af træfibre og sukkerrørbaseret bioplast. De fibre, som anvendes er et overskudsprodukt fra produktion af andre træprodukter, og det betyder, at man optimerer brugen af råvaren.
Blandt de nye køkkenprodukter er skærebrætter og en lang række af klassiske metalkøkkenredskaber, hvor det er håndtaget, der er skiftet ud. De kan tåle maskinopvask.